Workshop-day
Vi gentager succesen fra vores sidste workshop dag og åbner Milles hjem for de første 10, der gerne vil have en hel dag med fokus på kompetencer, mod og udvikling.
Går du med tanker om at starte egen freelance virksomhed, og gerne vil både kickstarte og have konkrete værktøjer til hvordan, så er det nu, du skal slå lyttebøfferne ud.
Vi hjælper dig med at finde dine kompetencer, der kan blive til en bæredygtig forretning.
Kender du det med at tænke, ‘ Hvordan kan jo mon bruge det jeg kan, til at lave en freelancevirksomhed’?
Nu hjælper vi dig på 1 dags workshop til at forstå og finde dine kompetencer og gøre dem til en bæredygtig forretning.
Vi arbejder med kryds og tværs - metoden, og vi laver øvelser, der vil få dig til at tænke ,‘ omg kan jeg også gøre det?
Vi udvider din horisont og dit billede af, hvad det er du skal kunne som freelancer, og vi viser dig, hvordan du bevidst kan arbejde med dine kompetencer og dit mod, så din verden udvider sig.
Der vil være øvelser, sparring og et fantastisk netværk der hjælper dig til at få helt nye ideer og helt nye syn på hvem du er, og hvad du kan.
Du kommer til at gå herfra med et klart billede af, hvad dine kompetencer er og hvordan du kan bruge dem til at etablere din virksomhed. Vi arbejder hele dagen på, at du skal have minimum to gode ideer, som du kan rykke på, når du går herfra.
Måske ved du det ikke, men vi elsker mad! Du bliver helt sikkert ikke spist af med en røvsyg sandwich fra det lokale pizzeria. Vi kommer nemlig også til at forkæle dig når det gælder mad …(send os lige en besked, hvis du ikke er helt vild med koriander)
Vi tror på, at gode mennesker skal have gode muligheder. Dem vil vi gerne skabe sammen med dig.
Kom med til en dag, hvor du mærker og kan hoppe med på Milles energiske idétog og læne dig ind i Cilles dybde og strukturfavn.
Vi glæder os til at skyde dig til månen. Her er intet for småt.
Det hele foregår fredag d 25 august klokken 9.30-15.30 hos Mille i Humlebæk (toget går lige dertil). Vi åbner for salg af billetter nu og der er kun plads til 10.
Prisen for hele dagen inkl mad og drikke er 2999,- (inkl moms). Du kan betale i 2 rater.
